Josefine har det fint ved Mette, hun bliver stadigvæk ked af det, når vi siger farvel. Men Mette siger at hun er ved at være faldet til. Hun vil ihvertfald gerne kramme med Mette, også når vi er der. Den anden dag sagde hun klart, smilende og gentagende HEJ! til Jesper da han hentede hende.
I dag havde jeg tidligt fri og hentede Josefine kl. 14, hun havde ikke tid til at komme hjem, for hun var ved at spise. Så jeg måtte pænt vente til hun var færdig. Da vi kom hjem var vi ude og se til hønsene...
Bag efter gik vi en tur over til hestene. Mens vi stod og kaldte på dem, kom Cæsar, naboens hund og hilste på os. Det var et hit for både hund og Josefine. Charlotte, naboen, var ved at sadle en shetlandspony op til deres to piger på 3 og 5 og en veninde. De spurgte om Josefine ville prøve en tur og det ville hun gerne. Hun red 10 m, mens jeg holdt hende. Hun grinede både mens og bagefter, da hun klappede hesten.
Vi var også inde på marken, lige før os, og lege i halmen, som skal pløjes ned. De høstede i går, det var Josefine og Jesper ude at se inden spisetid. Halmen var hel lun, for solen havde skinnet og selv om det blæste, så var der lunt. Det var rigtigt hyggeligt at ligge og tumle i halmen, syntes vi begge to.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar